Patientskade

Specialiseret juridisk rådgivning inden for personskadeerstatning,
sociale sager og familieret

Patientskade – erstatning ved patientskader

Har du været udsat for en patientskade? En patientskade kan være indtruffet på hospitalet, behandling i sundhedsvæsenet i øvrigt eller som følge af brug af forkert medicin. Skaderne kan for eksempel skyldes forsinket behandling, manglende behandling, forkert behandling og/eller diagnose, defekte apparaturer, forsøg, blod- eller organdonation.

Patientskader er reguleret af lov om klage- og erstatningsloven inden for sundhedsvæsnet, og erstatningen udregnes efter erstatningsansvarsloven.

Det følger af lov om klage- og erstatning inden for sundhedsvæsnet, at der er visse betingelser, der skal være opfyldt, før man er berettiget til erstatning. For at være berettiget til erstatningen efter loven skal ét eller flere forhold kunne sandsynliggøres:

  • En erfaren specialist ville have handlet anderledes, hvormed skaden kunne undgås
  • Komplikationer overstiger et niveau, som patienten med rimelighed må tåle
  • Fejl eller svigt i teknisk udstyr
  • Valg af alternativ metode, hvormed skaden kunne undgås.

Anerkendelse af en skade ved Patienterstatningen forudsætter, at man er påført en merskade, som man ikke bør tåle, udover den grundlidelse man behandles for.

Patientskadesager skal anmeldes til Patienterstatningen. Det er ligeledes denne myndighed, der træffer afgørelse i denne type sager.

Styrelsen for Patientsikkerhed er stedet, der fører tilsyn med sundhedspersoner og sundhedsorganisationer. Såfremt man vil uddele kritik af sin læge eller behandler, gøres det hertil.

I en patientskadesag skal det vurderes, om der er en méngrad samt et erhvervsevnetab efter din patientskade. Herudover vil Patienterstatningen tage stilling til erstatning for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste samt helbredsudgifter.

Der er mulighed for at anke en afgørelse truffet ved Patienterstatningen til Ankenævnet for Patienterstatningen.

Vi har stor ekspertise i behandling af disse sager, og du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker kompetent juridisk rådgivning i din sag.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte Futurum-Law for en vurdering af din sag.

Send ikke personlige eller fortrolige oplysninger, da emailen ikke er krypteret. En krypteret email kan sættes op efter aftale.